Når man byder på antikke møbler, sølvtøj, stager etc. er der ofte knyttet en række begreber til tingene, som vi ikke normalt bruger i dag. Måske er kommoden ligeknækket, vasen pyntet med puttier eller spejlet med rocailler.
Vi kigger her på nogle af de mest gængse begreber inde for dekoration og viser billedeksempler til:
Ligeknækket: Bruges om både møbler og sølvtøj. Vertikale linjer eller knæk på fx fronten af dragkis-ter eller rundt om sølvkander; lin-jerne bruges som dekoration og til at bryde de rene flader. På sølv-genstande giver knækkene et større lysspil i sølvet, fordi lyset brydes. De knækkede fronter blev popu-lære i den svulstige baroktid fra omkring år 1650.
Putto/putti:En putto er en lille, væl-dig buttet barnefigur, ofte med vinger, der blev brugt som et dekorativt element på både møbler, sølv, messing, spejle og i billedkunst fra renæs-sancen og frem til slutningen af 1800tallet.
Akantus: Et de-korationsorna-ment med fligede, takkede blade, inspireret af akan-tusplanten. Akan-tusblade bruges som dekoration på både møbler, spejle, sølv, bordure og messing. Har været vældig populære fra barokken og frem.
Rocaille: En hel stilperiode er opkaldt efter dette ornament: nemlig rokokoen, der om nogen udnyttede rocaillens smukke asymmetri. En rocaille er et s- eller c-formet ornament med et forrevet omrids. Rokokoens møbler, spejle, fajance, sølv; ja, nærmest al inventar var dekoreret med disse feminine ornamenter.
Kannelerede: Det sidste af de mest kendte begreber må være kannelerede. Det bruges ofte om søjler på kommodens hjørner, på stagers stammer el. andre steder med søjler. Det betegner ganske simpelt, at søjlen er vertikalt ‘stribet’ i relief. Altså tredimensio-nelt som fløjl. De kannelerede søjler kendes bla. fra den romerske arkitektur. Og inspi-rerede møbelarkitekter gennem flere århun-dreder fra midten af 1700tallet.
Få et godt hammerslag på et smukt, antikt møbel med en god historie om tidligere tider og skikke på Lauritz.com.